Weingut F.J.Eifel i Trittenheim økologisk

Vingården ligger i Trittenheim ved Mosel. Franz Josef er 4. generation og da han overtog gården i 1985, havde han et klart mål: At lave en ren, klar, lækker Riesling. Det er han i den grad lykkedes med, og han har fået et hav af priser.
Vindyrkning for ham er baseret på stor respekt for naturen, hårdt arbejde og mindst mulige indgreb i kælderen. Så økologi er en selvfølge. Sortimentet består af såvel Kabinett, Spätlese og grand cru.
Mosel er et af de bedste områder i verden, når det gælder Riesling. Vinene herfra er karakteristiske med smag af grønne æbler og citrus, men på samme tid bløde, feminine og meget aromatiske med en underliggende frisk syre.

Viser alle 5 resultater